tirsdag den 23. oktober 2012

Camilla Läckberg: Ulykkesfuglen

Vi dykker igen ned i livet i Fjällbacka, hvor vi følger Patrik og Ericas liv. Patrik arbejder stadig på politistationen i Tanumshede og får en ny kollega, Hanna Kruse. Hanna kastes hurtigt ud i sit nye arbejde, da hende og Patrik straks bliver kaldt ud til hvad der først ser ud til at være en eneulykke pga. spiritus. Sandheden er dog ganske anderledes da de begynder at grave lidt i sagen og de kan begynde jagten på en morder i stedet.

Tanumshede bliver sat på den anden ende pga. et realityprogram "Fucking Tanum" som nærmest invaderer byen. Deltagerne har hver deres problemer og prøver at være så meget på som muligt mens de konstant følges af kameraernes snurren. Pludselig findes en af deltagerne død, og Patrik kan begynde efterforskningen af endnu et mord. Men er der sammenhæng mellem de to sager, eller er det tilfældigt at der bliver myrdet 2 mennesker med så kort mellemrum i en forholdsvis lille og rolig by?

På den private front er Erica og Patrik ved at forberede deres nærtstående bryllup. Anna, Ericas søster, bor hos dem. Anna har helt lukket sig inde i sig selv efter at hun i selvforsvar dræbte sin mand Lucas. Erica kæmper for at hjælpe sin søster men tilsyneladende uden held lige indtil hun får en god ide.

Bogen er rigtig spændende hele vejen igennem, men jeg synes plottet er lidt søgt og giver derfor ikke topkarakter. Men når man har læst de foregående bøger, så er man også nødt til at nyde denne bog. 


Vurdering: 4/5

Ingen kommentarer:

Send en kommentar